Foder tilskud
- Fremhævet
- Mest relevante
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Guide til foder tilskud
Fodertilskud til den aktive hund og sportshunden
Under vores udvalg af fodertilskud finder du nøje udvalgte produkter til den aktive hund og sportshunden – med fokus på hundens sundhed, trivsel og daglige behov.
En aktiv hund belaster kroppen mere gennem træning, løb, spring og gentagne bevægelser. Derfor kan det være relevant at supplere den daglige kost med udvalgte tilskud, som kan understøtte muskler, led og kroppens normale funktioner.
Hos Unikhund finder du blandt andet:
Tilskud til led og bevægeapparat – produkter med ingredienser som grønlæbet musling, glucosamin, chondroitin og kollagen.
Til muskler og restitution – tilskud, der kan være en del af den aktive hunds ernæring før og efter træning.
Sunde olier – blandt andet fiskeolie med omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som indgår i hundens normale ernæring.
Grønlæbet musling – et naturligt råmateriale, som blandt andet indeholder omega-3-fedtsyrer og andre næringsstoffer.
Vitaminer og mineraler – udvalgte tilskud til at supplere hundens daglige kost, når der er behov for det.
Til hunde, der bruger kroppen
Uanset om du træner lydighed, agility, Nose Work, Hoopers, dogfitness eller andre hundesportsgrene, er en god grundernæring vigtig. Fodertilskud kan ikke erstatte en komplet og balanceret kost, men de kan være et supplement til den aktive hunds daglige ernæring.
Hos Unikhund vælger vi tilskud med samme fokus som resten af vores sortiment: gode råvarer, kvalitet og produkter, vi selv kan se en mening med at bruge.